Om Cardcoin A/S

Vi er 100% dansk ejet med alle vitale on centrale produktionselementer lokaliseret i Skovlunde uden for København.

Vores mission er til enhver tid at tilbyde state of the art løsninger inden for vores kerne forretning, vi gør det bare lidt bedre, og lidt billigere end vores største og bedste konkurrenter. Vi gør det med professionalisme, ordentlighed og købmandskab.

Vores vision er at være den bedste leverandør, den der har den højeste kompetence men også er den der er lettest og smidigst at arbejde sammen med, det sikrer vi ved at have de bedste medarbejdere som skaber et samspil mellem kunde og Cardcoin, og samtidig udstyre dem med de nødvendige beføjelser så der kan besluttes og eksekveres.

Cardcoin tilbyder løsninger og produkter hvor datahåndtering, fysisk og digital sikkerhed og en absolut fejlfri produktion er nødvendig. Det færdige produkt kan være digitale eller fysiske produkter som plastikkort, papirprint og NFC produkter. 

 Vi fremstiller også plastikkort og NFC løsninger til en lang række virksomheder. F. eks. Elektroniske gavekort, NFC betalingsløsninger og medlemskort til loyalitetsklubber. Vi har mere end 30 års erfaring inden for ID, betaling og datahåndtering.

Vi er ISO certificeret efter kvalitets standarden ISO 9001:2008 og efter sikkerheds standarden ISO 27001:2013.

Vi har en miljøpolitik der understreger vores ansvarlighed overfor miljøet i forhold til energiforbrug, valg af råvarer samt affaldshåndtering og genbrug.

Vi har i vores CSR taget stilling til at vi blandt andet kontrollerer vores underleverandører så vi sikrer at de arbejder miljømæssigt ansvarligt, ikke anvender børnearbejde eller laver social dumping.